Du er her : Om kirken > Historie
Kirkens bygningshistorie, inventar og præster

Darum Kirke

af Pastor Emer. Kristian Bundgaard

“Darum kirke har et stort tårn og et højt spir, som kan ses langt ud i havet og skal vedlige­holdes for de søfarendes skyld”. Sådan hed det i en bestemmelse for to hundrede år siden. Men står man på Vadehavs-diget ved Sønderby rampe og lader blikket glide nordenom fra vest mod øst, da forstår man næppe helt at dette kirketårn kunne tjene som sømærke. De andre kirker: Tjæreborg, Sneum, Vilslev står og lyser hvidt, gode at tage kending af.. Men af Darum kirke knap nok anes det blytækkede pyramidespir omkranset af trækroner langt inde bag Thorsbanke. Vandrer man så fra diget gennem den nu opdyrkede marsk mod landsbyen på geestbakken, forsvinder kirken helt for ens blik. Selv når man i Sønderby betræder ­ den århundredgamle Kirkesti, som fra havvejen i lige linie går gennem landsbyens gamle bydele eller “grandelag” som de kaldtes: Sønderby, Vesterby og Midtby, kan man slet ikke se kirken for bygninger, træer og buske, før man er næsten helt oppe ved den. Den nu så grønne landsby må fordum have set helt anderledes ud, skønner man. Og man forstår, hvad en Da­rum-præst indberettede til sin biskop i 1768, – det år, da det nu 24 m høje kirketårn blev istandsat og skalmuret: ” Skove har her været i fordums tid i en overflødighed, hvorom de alle vegne i moser og enge endnu værende trærødder noksom bærer vidne, men nu er næppe ­nogle få buske tilbage”. Men det er nok ikke forklaringen på den gamle bestemmelse. For Sejler man langt ude i havet, eller tager man turen derud til fods en isvinter, da aftegner kirken sig tydeligt inde på land, hvad man ikke skulle tro, når man står på diget. Smukkest og stateligst rejser kirken sig dog, når man fra vest nærmer sig Darum på den langstrakte bakkeø, der som en spydspids peger mod havet; netop denne form menes at have givet byen navn, idet “darr” på oldnordisk skulle betyde spydblad. Hvad de færreste måske er opmærksomme på: Også langt mod nord er Darum kirkes tårn synligt. Kører man sydpå ad landevejen Varde-Ribe, dukker tårnet op forude allerede lidt syd for Korskroen; det ser ud, som står det langt fremme i den snorlige vejbanes midte – som om de gamle, der trådte vejen ned med deres studedrifter, og siden vejbygerne brugte kirken som sigtemærke. Betragter vi nu den hvidkalkede kirke, mens vi spadserer op til den på det sidste stykke af Kirkestien, eller endnu bedre, hvis vi tager den i øjesyn fra kirkegårdens sydøstlige hjørne så bemærker vi først det lange kvaderstenskor, som i virkeligheden er et dobbeltkor, dernæst ­møder blikket det ret store, hvide skib, som brydes af våbenhuset og tårnet. For øjet synes kirken at være en helhed, måske fordi alle dens bygningsdele er tækket med bly. Men rent fak­tisk er den det ikke; den er bygget i flere omgange. Tårnet og våbenhuset er de yngste tilbyg­ninger på den gamle, oprindelig romanske kirke; de er først kommet til et stykke hen i 1400 tallet, i gotisk tid. Men heller ikke den kirkebygning, som stod før denne tid, var oprindelig kirke; for denne er blevet udvidet og ombygget i flere omgange. Det vidner brugen af byggematerialer om: først granit (kvadersten), så rhinsk tuf og til sidst tegl. Heraf kan vides, at den ældste kirke, kvaderstenskirken var det nuværende kor, som helt er bygget i granit. Stor har den altså ikke været. Mod øst har den været afrundet med en apsis. Går man rundt om koret, så røbes denne apsis af talrige kromhuggede kvadersten i den attisk profilerede sokkel. Denne kirke antages at være bygget omkring 1170. Men meget hurtigt derefter er man begyndt at udvide den mod vest, først med tufsten som byggemateriale, senere med munkesten. Dette og meget mere kan der fortælles om Darum kirke, som er indviet til Sct. Laurentius. Udførlig besked får man i Nationalmuseets store værk “Danmarks Kirker” 5 .Bind, 29.Hæfte 1994.

Darum kirke – dens bygningshistorie og historiske inventar

Sct. Laurentius - Darum, kirkes skytshelgenHvornår Darum kirke er opført, har man ikke noget præcist årstal for. Det gælder for den, som en række andre sydvestjyske kirker, at de er bygget ad flere gange. Typisk for dem er, at de er opført dels af granitkvadre, dels af rhinske tufsten. Disse kirker er hidtil date­ret til at stamme fra midten af 1100-tallet. De nyeste undersøgelser viser dog, at tufstensafsnittende nok er lidt yngre end hidtil antaget.

Da der i 1967 blev installeret nyt varmeanlæg i Darum kirke, stødte man på brandlag fra en nedbrændt træbygning. Disse blev undersøgt at Nationalmuseets arkæologer, der konstaterede stolpehuller samt spor af – antagelig en gavlvæg. At bygningen har været en kirke, ligger nær at antage, idet der var spor af to grave udenfor den omtalte gavlvæg.

1. Byggefase

Darum Kirke - SokkelAt den nuværende kirkebygning i Darum er bygget ad flere gange, kan man få bekræftet ved at gå en tur rundt om kirken og studere sokkelstenenes udformning og placering. Det kan også ses, hvor kir­kens indgangsdøre har været i de forskellige byggeperioder. Nyere undersøgelser af tagværkets trækonstruktioner taler for, at den her opstillede rækkefølge af til – og Ombygninger er korrekt. Den ældste del af Darum kirke er det nuværende vestlige kor, der har attisk profileret sokkel (som Ribe Domkirke). Bygningen har været afsluttet med en apsis mod øst. Denne første bygning, som helt var opført af granitkvadre, indgang på sydsiden.

2. Byggefase

Kirkens næste byggeafsnit er skibet, opført i tufsten. Langvæggene er udvendigt udsmykkede med lisener og rundbuefriser. Man kan i soklen, se, hvor denne kirkes nord – og syd dør har været. På den øst­lige del af skibet var kirken forsynet med en klokkestabel, hvor der hang to klokker, »dette er i 1736 nedtaget, da kirken ej kunne bære det«. Ved istandsættelsen i 1979 er et oprindeligt vindue og den ældste kvinde dør blevet markeret, så man kan se, at den romanske kirke har været en ualmindelig stilren, og smuk bygning. Betragter man i dag nordvæggen og tænker sig de nuværende vinduer væk ser man tydeligt tre blændingsfelter med tre rundbuer over hvert felt og et rundbuet vindue midt i hvert af disse felter. Vestligst ses et blændingsfelt med fire rundbuer og den rundbuede kvinde dør. Syd væggen har haft samme dekoration, men denne er stærkt for­styrret ved omsætninger. Ved den første ombygning af denne rent romanske kirke er for­omtalte apsis nedbrudt, og koret er blevet forlænget mod øst. De krumhugne kvadre fra apsis er genanvendt til denne udvidelse, og hvor granitkvadrene ikke har slået til, er anvendt tegl.

3. byggefase

Darum Kirke - BygningI 1400-tallet er der foretaget en regulær vestforlængelse af det romanske skib. På nord siden af denne udvidelse er muren udvendig smykket med en blænding med trappefrise (gotisk stil). Nord og syd døren er flyttet ned i denne nye del af kirken. Byggemateria­lerne er munkesten iblandet tufsten, de sidste er sandsynligvis fra den oprindelige vest gavl.

4. byggefase

Darum Kirke - Våbenhuset før hammerkorset blev fjernet Senere i gotikkens periode er tårn og våbenhus bygget til, og kvin­de døren er blevet blændet. På tårnets sydside ses årstallet 1768. Dette angiver en restaurering, hvor bl.a. tårnet blev skalmuret. I en gammel bestemmelse står: »Darum kirke har et stort tårn og højt spir, som kan ses langt ude i havet, og skal vedligeholdes for de søfarendes skyld«. En præste­indberetning fra 1768 beretter: Kirken er tækt med bly, men blyet er gammelt og utæt. Dens tårn står for nærværende under repara­tion, så man ikke kan bestemme dets højde. Ved istandsættelsen ­1979 kunne konstateres, at de ældste partier af munkestene muret i skælkalk var de bedst bevarede. På skalmuringen fra 1786 måtte foretages omfattende reparationer. Tårnets højde er nu 24 meter . Våbenhuset har ligesom tårnet undergået en restaurering med skal­muring, idet de nuværende pibeblændinger over indgangsdøren ikke er oprindelige. Der har tidligere været et hammerkors, i hvis midte var anbragt et udhugget granithoved. Våbenhuset er nu forsynet med bly tag som den øvrige del af kirken Går man ind i kirken, ser man, at skibet har fladt, malet bjælke­loft. Bjælkerne blev frilagte i 1918. Tårnrummet og de to kor afsnit er forsynede med murede krydshvælvinger.

Kirkens inventar

Darum Kirke - AlterbordetALTERBORDET er en nyere opmuring beklædt med paneler. På gavlene ses genanvendte renæssancepaneler med fint udskårne fyl­dninger. ALTERTAVLEN er enkel og udført i 1847. I topstykket og storfelt er anbragt malerier. Maleriet i storfeltet er en kopi af “Den store Nadver”. På den nuværende altertavle er et par genanvendte renæssancesøjler. To apostelfigurer, Sct. Johannes og Sct. Peder, er nu anbragt i mellemkoret. Disse søjler og figurer stammer fra en tid­ligere altertavle. Fra denne tavle kendes også to Helgenfigurer, som nu findes på Nationalmuseet, nemlig Sct. Gertrud og Sct. Laurentius, sidstnævnte var kirkens værnehelgen. Laurentiusfiguren var i 1768 indesluttet i et skab i koret. På Varde museum hænger en madonna­figur, som også stammer fra Darum kirke. Den var i 1768 anbragt »på den ene pille mellem kirken og koret i et skab med tvende låger for«. Bevaret fra dette sidealter er også et relikvie, en flig af Jomfru Marias særk, som ligeledes findes på Varde museum. Så sent som i 1607 er der blandt Darum kirkes jordegods en ager, som ligger til Vor Frue alter. På det nuværende alter står to sengotiske ALTERSTAGER i svær bronze, de har stået på tre fødder formede som løver, kun en af disse løver er bevaret, de øvrige er nypåsatte i 1979. Darum Kirke - DøbefontenDØBEFONTEN er en romansk arkadefont med firkantet fod. Fo­dens hjørner er prydet med mandshoveder. DÅBSFADET er sydtysk fra 1500-årene og udført i tyk messing med relief af Bebudelsen i bunden. Darum Kirke - FontehimlenFONTEHIMLEN, som bærer årstallet 1652, er svingbar, den bæres af en menneske arm, der kommer ud af gabet på en fisk. På bøjlerne er udskårne figurer af dyderne med deres attributter. Inden i balda­kinen en udskåret gruppe forestillende Kristi dåb. Døbefonten er placeret under triumfbuen i 1888, den er da flyttet ned fra koret. En kisteformet PENGEBLOK fra 1700-tallet står nu ved døren til tårnrummet. Darum Kirke - PrædikestolenPRÆDIKESTOLEN, der er inspireret af Ribe Domkirkes høj­renæssancestol, har fem fag adskilt af bundter af tre korintiske søjler, svarende til dem, der ses på altertavlen. I storfelterne er anbragt relieffer af de fire evangelister samt af Frelseren. Frise- og postamentfelter er optaget af bibeltekster. Prædikestolen har tidli­gere båret årstallet 1526. Skibets vægge er i ret stor højde beklædt med PANELVÆRK fra 1604, og samme alder har STOLERADERNES typiske vestjyske rammegavle med foldeværksfyldinger. Der er to typer gavle. Type 1 med kantet foldeværk har oprindelig stået i mandssiden, type 2 med afrundet foldeværk har stået i kvindesiden. De to typer er nu blan­dede. De gamle kopper er i 1880-erne savet af og erstattet med trekanttopstykker, men i 1979 ført tilbage til oprindelig stil. Bomærker og symbol fra det kalkmalede panelBag panelet er skibets mure udsmykkede med kalkmalede panel­lignende dekorationer samt symboler og bomærker. På nord muren blev disse dekorationer i 1979 fæstnede og konserverede, forinden træpanelet igen opsattes. PULPITURET har enkelte dele, der går tilbage til 1624, men det er istandgjort og stabiliseret i 1905, da kirkens første ORGEL blev anbragt. LYSEKRONERNE er skænket til kirken i 1906. KIRKEKLOKKEN er omstøbt i Hamborg i 1795. Den gamle klokke bar årstallet 1590. I tårnkrummet er opsat fire GRAVSTEN:

  • Sognepræst Christen Sørensen Sevel, død 1703, og hustru.
  • Sognepræst Peder Thomsen Lyngbye, død 1709, og hustru.
  • Sognepræst Hans Poulsen Curtz, død 1764. (St. St. Blichers mor­fader).
  • Samt en sten over en søn og en datter af ovennævnte Chr. Sørensen Sevel.

En af de sengotiske alterstagerKIRKEGÅRDEN henlå indtil 1880-erne som en grøn ager fuld af tuer (grave). I 1886 tog sognets beboere fat på at få den jævnet og tilplantet. Kampestensdiget blev ved samme lejlighed omsat og en del af stenene blev kløvede. I 1931 blev kirkegården udvidet mod nord, og i denne nye del af kirkegården opførtes i 1940-erne kapellet. Kilde: Tryksag udgivet af Darum Menighedsråd og Darum Borgerforening December 1979

Præster ved Darum Kirke

Før reformationen er kendt følgende:

1. 1263 Tyge
2 1330 Michael
3. 1456 Niels Bramming
4. 1488 Laurentius Bartoldi
5. 1500 Christiern Andersen

Efter reformationen:

1. -1573 Ole Lauritzen
2. 1573 -  Christen Pedersen
3.  -1595  Gunde Mortensen
4.  1595 – 1600  Jacob Hegelund
5.  1600 – 1649  Jacob Nielsen Bonnum (provst)
6.  1649 – 1670  Hans Sørensen Ravnsøe
7.  1670 – 1674  Povel Christensen
8.  1674 – 1703  Christen Sørensen Sevel
9.  1703 – 1709  Peder Thomsen Lyngbye (provst)
10.  1709 – 1754  Poul Hansen Curtz
11.  1754 – 1764  Hans Cutz
12.  1764 – 1777  Thomas Hillerup
13.  1777 – 1785  David Grønlund
14.  1785 – 1826  Jens Jacobsen (provst)
15.  1826 – 1833  Mathias Kragh
16.  1834 – 1847  Peder Jürgensen
17.  1847 – 1861  V.J.A. Ramsing (provst)
18.  1861 – 1876  Elieser Th. Gad
19.  1876 – 1891  Henning Frederik Feilberg
20.  1892 – 1895  Peder Jacobsen
21.  1896 – 1904  Anders Jensen
22.  1905 – 1916 Jens Møller Kristensen
23.  1916 – 1922  Just Thomsen Nielsen
24.  1922 – 1934  Helge Rasmussen
25.  1934 – 1970  Carl Johan Plesner
26.  1970 – 2002  Kristian Bundgård
27.  2002 - 2009  Michael W. Brautsch
28.  2009 - 2012 Tage Kristian Kristensen

29.  2012 - 2014     Erling Kristensen