Du er her : Information om > Vielse
Kirkelig vielse og velsignelse

 

Bryllup / kirkelig velsignelse og Bryllup / vielse

Når tidspunktet for brylluppet er aftalt med præsten, henvender man sig på rådhuset og får udstedt en "prøvelsesattest" (gælder i 4 måneder).

Prøvelsesattesten skal udfyldes digitalt på www.borger.dk. I menuen til venstre vælger man "Familie og børn" > "Ægteskab og parforhold" > "Når I vil giftes". I den grønne boks finder I punktet "ansøg om vielse- ægteskabserklæring."

Senere bliver brudeparret kontaktet af præsten angående en samtale inden brylluppet. Vielsessamtalen vil finde sted omkring 7-10 dage før brylluppet. Meningen med samtalen er primært, at præsten kan lære jer bedre at kende, forud for taleskrivningen, samt at snakke om salmenumre. Derudover kan I også blive instrueret i, præcis hvordan tingene forløber i kirken på den store dag, og hvis der er behov for det, kan I mødes med præsten i kirken dagen før og holde en generalprøve!

Navneændring

I skal selv ansøge om navneændring på www.borger.dk, såfremt dette ønskes. Hvis man ændrer navn på bryllupsdagen og op til 3 måneder efter, er det gratis. 

På hjemmesiden vælger I igen i menuen til venstre som anført ovenfor, indtil I i den grønne boks kan vælge "Navneændring på bryllupsdagen."

Husk at ansøge i god tid!

Hvilke salmer skal vi vælge?

Det er ikke alle, der er lige velbevandrede udi salmesang. På www.dendanskesalmebogonline.dk, kan man finde et helt afsnit med bryllupssalmer i menuen til højre. Der kan man høre salmernes melodier - ofte kender man langt flere salmer end man troede på forhånd. Det er dog også muligt at kontakte sognepræsten i Darum pr. mail eller telefon og få fremsendt en liste, som byder på lidt flere forslag end hjemmesiden. Der skal vælges fire salmer.

NB! I forhold til salmesangen under vielsen er det i Darum kirke ikke muligt at vælge andet end salmer fra salmebogen!

Mere information

I kan også finde informationer omkring vielsen, hvis I går ind på www.folkekirken.dk og i menuen til venstre vælger "Livets begivenheder" og derefter "Bryllup."

Kirkelig velsignelse
Hvis I ønsker en kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, henvender I jer til kirkekontoret / præsten og aftaler et tidspunkt.

Senere bliver I kontaktet af præsten angående en samtale.

FAKTA:

- Mindst én af parterne skal være medlem af folkekirken

- I skal vælge to officielle vidner til brylluppet. Deres navne og adresser gives til præsten i forbindelse med vielsessamtalen og føres ind i kirkebogen.