Darum Sogn

Nyt fra kirken
4. marts 2014
 Opdatering af hjemmeside

Når man skal i kirken i livets dejligste og mest triste forbindelser, er der altid en masse forskellige ting at huske på.
Derfor har jeg netop opdateret menupunktet "Information om".
Her står der nu udførligt beskrevet, hvad man skal huske på i forbindelse med fødsel, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Det er især væsentligt, fordi alle former for ansøgninger, eksempelvis om navneændring, fødselsregistrering, anmodning om begravelse og udstedelse af prøvelsesattest, foregår digitalt fra www.borger.dk.
I menuens forskellige underafsnit finder man også vejledninger til, hvordan man navigerer på hjemmesiden.

Man er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig, hvis man har spørgsmål.

Thea Laukamp, sognepræst.


11. februar 2014

Ændringer i højmessens liturgi


På menighedsrådsmødet den 15. januar var der, efter mit initiativ, et punkt på dagsordenen, der handlede om højmessens liturgi (gudstjenestens forløb.)

Emnet blev drøftet grundigt, og der herskede i rådet almindelig enighed om, at præsten er fri til at tilrettelægge gudstjenesten i samarbejde med kirkebetjeningen, da det simpelthen er én af præstens grundlæggende arbejdsopgaver. Denne indstilling takker jeg menighedsrådet for!

Jeg fremlagde derefter nogle helt konkrete ændringer, som jeg selvfølgelig mener sognet skal præsenteres ordentligt for, da gudstjenesten fremover vil være en smule anderledes i Darum kirke end tidligere.

Ændringerne er som følger:

 1. Trosbekendelsen siges af præsten fra prædikestolen. 

Dette er en grundtvigsk skik, som i dag ikke er særlig udbredt i folkekirken, men som sætter trosbekendelsens store betydning i højsædet. Jeg mener, at styrken ved denne placering af trosbekendelsen er, at præsten således er fri til at udlægge hele trosgrundlaget i sin prædiken, og ikke kun den pågældende søndags evangelielæsning, som kan virke som en begrænsning for prædikanten. Det vil altså sige, at både trosbekendelse og søndagens evangelium er genstand for prædikenskrivningen.


2. Den apostolske velsignelse. 

Lige inden præsten træder ned fra prædikestolen, har der i Darum været skik for at synge den apostolske velsignelse. Hvis der nu er nogen, der er usikre på, hvad den apostolske velsignelse er, så er ordlyden som følger: ”Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.” Den apostolske velsignelse siges nu af præsten, mens menigheden står op.


3. Nadver: O du Guds lam. 

I en del år har man i Darum sunget alle tre vers af O du Guds lam (DDS 439) i forbindelse med nadverritualet. Jeg for mit vedkommende bestræber mig på, at en højmesse helst ikke skal vare mere end en time. Nogle gange er søndagens læsninger meget lange, og derudover kan  salmer og prædiken også variere i længde.

Derfor synges der fra nu af kun det første vers af salmen.

Når vi nøjes med et enkelt vers af O du Guds lam, så giver det mig en lille smule ekstra råderum i forhold til salmer og prædiken. 

Ordlyden er som følger:

”O du Guds Lam!

med korsets skam,

du bar al verdens synder,

derfra al trøst begynder;

miskundelig

forbarm du dig!”

 I Den Danske Salmebog, bagerst, kan man finde den autoriserede højmesseordning, som er rammen for søndagsgudstjenesten. 

Mange af ordningens elementer står efter min mening ikke til diskussion, da jeg er af den opfattelse, at højmessen først og fremmest skal være genkendelig og forudsigelig.

Vi moderne mennesker bruger utrolig meget energi i hverdagen på at tænke selvstændigt og på at turde gå vores egne veje, uafhængigt af andre. I ugens løb kan det være svært at få øje på samhørigheden med de mennesker vi bor side om side med og omgås med.
Under gudstjenesten gør enhver sig selvfølgelig stadig sine egne tanker om det, han hører, og man har også sin egen private motivation for at være kommet i kirke. 

Men modsat er handlingerne i kirken under gudstjenesten ens for alle og skal gerne blive automatiske. 

Vi rejser os i flok og synger sammen som med én stemme. Menighedens essens er netop dét at være et fællesskab, som ellers kan forekomme som værende næsten usynligt i vores mangfoldige, individualiserede hverdagsforløb.

Derfor bør mængden af enestående, ikke-tilbagevendende indslag i den almindelige gudstjeneste begrænses.

De mere eksperimenterende gudstjenesteformer kan man afholde på ugens øvrige dage, såfremt man i menighedsrådet bliver enige om at forsøge sig med noget alternativt – og det er jeg for mit vedkommende også ganske åben overfor.

Det betyder utrolig meget for mig, at disse ændringer kunne lade sig gøre, og jeg håber, menigheden vil tage godt imod dem og med tilvænningen holde af dem og se dem som meningsfulde.

 Laukamp, sognepræst.

 


 

 

 

 

 


 

 


 

 

 

       
 
Historie

Guldbrakteat, et ensidigt præget møntlignende hængesmykke fra germansk jernalder (6. – 7. årh.). Et af de talrige oldtidsfund fra Darum.

Guldbrakteat, et ensidigt præget møntlignende hængesmykke fra germansk jernalder (6. – 7. årh.). Et af de talrige oldtidsfund fra Darum.

Darum sogn - kort fortalt

Darum – bopladsen på den spydbladlignende bakkeø. Navnet menes at udspringe fra det oldnordiske ord “darr”, der betyder spyd eller spydspids. Darum, der har været bebygget gennem mange århundreder, menes at have fået navnet i førromersk jernalder. Det kan være terrænets form, der har givet stedet sit navn. Sognet ligger på et højdedrag, der som en spydspids strækker sig ud i det lavere liggende eng – og moseområde. Darum er i dag en af Danmarks største landsbyer med ca. 1300 indbyggere – beliggende i naturskønne områder i marsklandet mellem Esbjerg og Ribe.


Kontakt oplysninger

Adresse: Feilbergvej, Darum, 6740 Bramming

Laukamp, sognepræst

Telefon: 17 9220